Saturday, 14 October 2017






IDENTITY


It is a great deal more interesting to dissolve identity than it is to pin it down; discontinuity is far more worthy to be coveted than continuity;
as regards cognition, hybrid and flowing ideas are a lot more fruitful than established identities; discontinuity and oblivion of the self are prerequisites for the reinvention of art;prerequisites for being able to move from one's own position to someone else's.


IDENTITET

Det er mere interessant at opløse end at indkredse identitet; diskontinuitet er mere eftertragtelsesværdig end kontinuitet;
hybride og flydende ideer er mere frugtbare end fastslåede identiteter;
diskontinuitet og selvforglemmelse er forudsætninger for kunstens genopfindelse,for at man bevæger sig fra sin egen position til en andens.





Sunday, 6 July 2014

Black Circle / Sort cirkel



































SORT CIRKEL
Et værk om tid og lyd.
Dette er lydene indlejret i stedet – Dragør Fort og Øresunds nærhed – og i de “reallyde” der kan høres på toppen af fortet: kroppens erindring om varmen i det lave vand, erindringen om vandkantens beroligende lyd, og erindringen om solens reflektioner i den næsten blikstille overflade på endeløse sommerdage. Min barndomserindring - og måske andres.

Lyden af flyvemaskinerne kommer fra en anden fortid, og fra en erindring der ikke er min.

(Varighed 15 min).

Bemærk venligst at det at høre værket her er en fattig erstatning for at opleve det in situ.

Værket er installeret i en trappeskakt på toppen af Dragør Fort (indtil 28. sptember 2014) hvor det blander sig med de naturlige lyde på stedet. Det kan høres i en radius på ca, 30 meter.
Det er en del af udstillingen Reflex:


refleksioner.org/





BLACK CIRCLE
These are the sounds that are immersed into the site – Dragør Fort and the proximity of Øresund (the narrow strait between Sweden and Denmark) – and into the “real sounds” which can be heard on top of the fortification: the body’s remembrance of the warmth of the shallow water, the memory of the soothing sound of the water’s edge, and the memory of the reflections of the sun in the almost dead calm surface on endless summer days. My childhood recollection - and maybe that of others too.

The sound of the airplanes are from another past and from a memory that isn’t mine.

(Duration 15 min).

Please note that listening to the work here is a poor substitute for experiencing it in situ.

The piece is installed in a stairwell on top of Dragør Fort, a 1914 fortification, a part of a defense system meant to defend Copenhagen.
It is a part of the exhibition Reflex:


refleksioner.org/



Listen to

Black Circle / Sort cirkel 

https://vimeo.com/100058256



Artists in Reflex / kunstnere i Reflex;
http://www.refleksioner.org/kunstnere

Friday, 28 March 2014

Simon Mack - billeder og lyd - images and sound


Nye værker af min kollega og samarbejdspartner

New works by my colleague and collaborator, multi media artist

Simon Mack (UK)























































- og nye værker af kunstnere 
rundt i verden på 
TheSmack77 channel
et af multi-medie-kunstneren 
Simon Macks mange projekter

- plus new content from artists 
across the globe on 
TheSmack77 channel,
one of several projects run by 
multi media artist Simon Mack 

Look and listen here: 




All highly recommended.















Saturday, 1 March 2014

http://anti-utopias.com/

Everyone who is interested in contemporary art should take a look at this website.

Saturday, 18 January 2014

DOBBELTTÆNK / DOUBLETHINK

Even in using the word doublethink it is necesarry to practice doublethink




Fragment, Dobbelttænk / Doublethink


Translation into English:

THE PRESCRIBED AND THE OPERATIONAL RULES

The prescribed rules may be ethical, moral, or deriving from different kinds of law
(in an institutional sense: religious, ideological and purely legal).
The operational rules are those that in fact are acted upon.
Needless to say, these two kinds of rules do not always converge, when decisions
are made and actions taken.
If one, without any personal scruples worth mentioning, in situations where one's actions are decisive for the lives and well-being of others, is able to use the operational rule and publically justify for example controversial, violent actions with the help of the prescribed rule, it is possible that one is without moral, does not respect democratically based legislation, is a genuine opportunist, or all of these things at the same time. But if one, in one's self-conception, believes to be acting according to a moral, and in spite of this does not se the gap between one's professed moral and those of one's actions that go beyond it, then one has begun practicising doublethink to an alarming degree, or, in other words, in a doubleplusgood manner.
If this kind of 'political culture' and behaviour does not cause any critique worth mentioning from 'the public', it may be due to several things, and more than are mentioned here: people let themselves be cheated, people are easy targets of spin and newspeak, because they would rather prefer not to know anything and therefore in embarrassing compliance avoid each others eyes and stay silent. Or: 'the public' is as corrupt as its rulers and has learned doublethink long ago. Or – worst of all? - 'the public' is not particularly interested.



LB 2007

PSYKOLOGISKE KENDSGERNINGER

Psykologiske kendsgerninger i politik er også kendsgerninger. Var der tale om spøgelser eller realiteter? I situationen var det for så vidt ligegyldigt.

Sagde Danmarks udenrigsminister til Berlingske Tidende i juni 2003, da fraværet af masseødelæggelsesvåben stod klart.


Translation:

PSYCHOLOGICAL FACTS


Psychological facts in politics are also facts. Was it a question of ghosts or realities? In the situation this was actually unimportant.

- The foreign minister of Denmark to the Danish newspaper Berlingske Tidende in June 2003 said - when the absence of weapons of mass destruction in Iraq was evident.



BEVIDST ACCEPT OG BEVIDST BENÆGTELSE

Det er en regel for magthavere, når de udtrykker sig om planer og handlinger, der er i strid med deres angivelige moral og erklærede politiske hensigter, at de ikke må bruge et sprog der alt for tydeligt lader 'offentligheden' se for sig hvad der tales om. 'Offentligheden' skal ydes den tjeneste at få mulighed for at foretage en form for bevidst benægtelse, en laden-som-om, en slags dobbelttænk. Man må høres sige ét, mens man siger noget helt andet, og man må ses gøre ét, mens man gør noget helt andet.
I det tilfælde at man ønsker at overbevise 'offentligheden' om det moralsk rigtige og retfærdige i at deltage i en krig, der mest handler om konsolidering af egen magt og økonomi, så må man ikke fremkalde billeder af hvordan de militære handlinger vil resultere i døde og ødelagte byer og landskaber. Sproget om disse ting må være abstrakt og eufemistisk. Man kan, med George Orwell, sige, at 'sprogets forfald i sidste ende må have politiske og økonomiske årssager'.* At benytte sig af uklart og eufemistisk sprog er sikrere end at lyve direkte, for bevidst accept af direkte løgnagtighed forudsætter en grad af magtesløshed som kun findes i diktaturstater.
LB, 2007

*'Politics and the English Language', George Orwell, 1946.


Translation:

CONSCIOUS DENIAL AND CONSCIOUS ACCEPTANCE

It is a rule for those in power, when they talk about plans and actions, that are at odds with their professed moral and professed political intentions, that they must not use a language that all too clearly let 'the public' call up mental images of what they are talking about. 'The public' must be granted the service of being able to exercise a kind of conscious denial, a kind of pretending, or a kind of doublethink. One must be heard saying one thing, while one is saying something completely different, and one must be seen doing one thing, while one does something completely different.
In case one wants to convince 'the public' of the moral righteousness and justice in the participation in a war that most of all is concerned with consolidating one's own power and economy, one must not call up mental images of how the military actions will result in death and in ruined landscapes and cities. The language used when talking about these things must be abstract and euphemistic. You can, with George Orwell, say that the decline of language must ultimately have political and economic causes *. Using unclear and euphemistic language is much safer than outright lying, because conscious acceptance of outright lying presupposes a degree of powerlessness that is found only in dictatorships.
LB 2007


* George Orwell, 'Politics and the English Language', 1946








More installation photos:




Dobbelttænk







I installationen Dobbelttænk undersøger Lars Buchardt hvordan sprogets betydningsskabende mekanismer producerer en helt særlig virkelighedskonstruktion i den politiske diskurs og mediernes retorik. Sprogets manipulerende egenskaber tydeliggøres, og dets funktion som redskab i kampen om at definere 'virkeligheden' understreges. Installationen udgøres af et komplekst system af koder og tegn. Tegninger, tekstfragmenter og citater fra nyhedsmedier, forskellige tænkere, forfattere og kunstneren selv udgør en betydningsfortættet struktur, der formmæssigt i typografi og farveholdning mimer visuelle udtryk, man kender fra avismediet og politisk propaganda. På trods af materialets forskelligartede karakter udgør det en form for analog hypertekst, det vil sige en mængde tekstinformation organiseret i et system, hvor de enkelte emner direkte henviser til andre emner i systemet. I hyperteksten opløses den lineære læseretning til fordel for en uendelig mangfoldighed af forbindelser og betydninger, som den enkelte læser selv vælger. I Dobbelttænk ændrer Buchardt præmisserne for kampen om sproget og muligheden for at definere den dominerende diskurs.

Katarina Stenbeck, 2008.



Dobbelttænk blev vist på Asking We Walk, Voices of Resistance, Den Frie Udstillingsbygning i København 2008, kurateret af Katarina Stenbeck og Kuratorisk Aktion.






Doublethink





In his installation Doublethink, Lars Buchardt examines how the mechanisms by which language creates meaning bring about a particular construction of reality in the political discourse and in the rhetoric of the media. The manipulating qualities of language are enhanced and its function as a tool in the struggle over the definition of 'reality' and 'the public' is emphasized. The installation consists of a complex system of linguistic codes and visual signs. Drawings, textual fragments and quotes from the news media, various thinkers and the artist himself constitute a structure that condenses meaning while mimicking the visual idiom, typography and colour scheme associated with the news media and political propaganda. In spite of the varied character of the material, it constitutes a kind of analogue hypertext; that is, an amount of textual information organized in a system in which individual items refer directly to other items within the system. In the hypertext, the linear reading is dissolved in favour of an infinite multitude of relations and meanings selected by each individual reader. In Doublethink, Buchardt changes the premises for the struggle over language and the possibilities of defining the prevailing discourse.

Katarina Stenbeck, 2008.



                                                                       Doublethink

The installation is a kind of analogue hypertext; linear reading is dissolved in favour of an infinite multitude of relations and meanings selected by each individual reader. The installation consists of text fragments from writers like George Orwell, Hannah Arendt, Michel Foucault, Thomas Pynchon and more, plus a few of my own texts. Mixed into this are expressions used in military terminology, from The Department of Defense (US) and other sources. (All material is authentic and sources are cited).

The fragments are all handmade, mimicking he visual idiom, typography and colour scheme associated with the news media and political propaganda.
The work is about 'political language', the language and rhetorical mechanisms of power, as it is constructed and filtered out via the media. 'Political language' is infested with euphemisms and vagueness, resulting in a blurring of reality. At times this 'playing tricks' with reality is so efficient that reality is not only 'rewritten', but exhanged with an other.

Orwells´concept doublethink is a prerequisite for this strategy of language and information to work on the public. It is also the prerequisite for newspeak.
The concept of doublethink can be defined in various ways:

  • cognitive dissonance
  • 'a sort of schizophrenic manner of thinking' (Orwell)
  • like coming to a fork in the road and taking it

    Lars Buchardt, 2008



Recommended: Thomas Pynchons introduction (2003) to ´Nineteen-Eighty-Four´





Friday, 17 January 2014

THE WRONG - Homeostasis Lab -

http://thewrong.org/


https://www.facebook.com/pages/Homeostasis-Lab/461632570620612

Dorthe Abildgaard: Site & Vision




SITE & VISION 

af Dorthe Abildgaard


Peter Frimand og Lars Buchardt har i udstillingen Site & Vision  konstrueret rum, der skiftevis leder og desorienterer betragteren gennem steder og perceptionsmåder – derfor udstillingstitlen Site & Vision som to helt centrale begreber begge kunstnere arbejder med.
Frimand og Buchardt har siden 1990erne arbejdet med installation, skulptur, video og foto, der placerer deres arbejder i et kulturelt felt, hvor det levende og dokumentariske billede har stor udsagnskraft (eksempelvis i filmindustrien) – eller hvor det ofte udvikler en tendentiøs kollektiv eller vanedannende passivitet (i receptionen af det generelle mediebillede TV, reklame og overvågningsindustrien).

Frimand og Buchardts arbejder knytter sig til en dystopisk retning indenfor nutidskunsten der fra 60erne og frem til i dag søger at undergrave eller forskyde det velkendte for at forstærke betragterens oplevelse af tilstedeværelse – i det konkrete rum på udstillingen – og som socialt og kulturelt individ i verden. Begrebet vision er hos Frimand og Buchardt knyttet til et tvetydigt fantasibillede, og et omfattende og kompleks rum domineret af modsatrettede kræfter. Dette ses eksempelvis af den måde Buchardt bevidst tilsidesætter populærfilmiske konventioner og traditioner (og dermed de undertrykkende kræfter de stimulerer alene ved deres sprog) ved at anvende brud og umiddelbar mangel på sammenhæng som form i sine videofortællinger, samtidig med at han anvender filmens og TV-mediets udfoldning i tid.

Nobody Is Interested In The Future, Lars Buchardt, 2011

Nobody Is Interested In The Future, Lars Buchardt, 2011

Video her:
http://www.youtube.com/watch?v=4nG-GWoQLio


The Future Does Not Need Us, Lars Buchardt, 2011

Buchardts videofilm The Future does not need us er en form for automatskrift, hvor kunstneren gennem collage og montageformen bevidst tilstræber en adgang til de ubevidste lag og randperceptioner som bevidstheden vanemæssigt sorterer fra, eller omvendt indoptager uden nærmere analyse eller refleksion. Collagerne vises som billedsekvenser uden umiddelbar indre sammenhæng, uden fortællemæssig eller følelsesmæssig plot og med en hård manipuleret reallydside, der forstærker indtrykket af et råt aftryk af den visuelle mediebårne erfaring som usorterede ophobninger.


The Future Does Not Need Us, Lars Buchardt, 2011

The Future Does Not Need Us, Lars Buchardt, 2011

Video her:
http://www.youtube.com/watch?v=4nG-GWoQLio


Buchardt tilstræber, med billedstrømmens selvforstærkende sammenbrud af syntaks, en så ufiltreret iagttagelse som muligt for, med denne taktik, at skærpe refleksionen i forhold til, hvilket blik og virkelighedsopfattelse collagerne skaber grundlag for. Taktikken er som Michel de Certeau beskriver ”...a tactic insinuates itself into the other’s place, fragmentarily, without taking it over in its entirety, without being able to keep it at distance.. (A) tactic…is always on the watch for opportunities that must be seized “on the wing”. Whatever it wins, it does not keep. It must constantly manipulate events in order to turn them into opportunities” (1). Billedflowets præsentation af den visuelle medieformidlede virkeligheds fysiske objekter, landskaber, krigsscener, mennesker, rum spiller på ideen om billedet som følelsesskabende, tragedien som fremmedgørende, krigen som trivial- og trusselbillede, menneskets fremtid som angstfremkaldende. Men samtidig er videoens succesive brudstykker af manipuleret virkelighed med til at overliste den tilvante optik, og genvinde evnen til at ænse, hvad vi ser og dermed fange noget uforudset, måske ubevidst og gribe tiden og verden i dens fragmentariske men velkonstruerede og ideologibårne futurisme.  


spectator (making a shadow of doubt with a flashing light), Peter Frimand, 2011

Frimand har også en grundlæggende intention om at bevidstgøre om de syns- og billedteknologier vi omgiver os med uden kritisk stillingstagen. Konstruktionen af rum er hos Frimand ofte forankret i brugen af video som spejlbillede eller anvendelse af spejlet som dobbelteksponeret virkelighed i installationen, hvormed oplevelsen af det fysiske rum stedse forskydes i en spejlende gentagelse af samme. Konstruktionen er ikke objektiv men baseret på en menneskelig erfaring med den omgivende verden, og knytter sig som Buchardts værk til et moderne realismebegreb.


spectator (making a shadow of doubt with a flashing light), Peter Frimand, 2011




Hos Frimand er værkets realisme subtilt knyttet til observations- og overvågningsmekanismer i det moderne samfund. Disse mekanismers karakteristika er, at de udgør en slags skyggekabinet for vores færden i forskellige rum, og derfor også som en slags skyggekabinet for idéen om det offentlige rum, og for vores forestillinger om virkeligheden. Frimand konstruerer i sine installationer lignende ’skygger’, ikke for ukritisk at overføre praksis i samfundet til billedkunstfeltet, men for at skabe en konkret kritisk æstetisk oplevelse i sine installationer, netop som den opleves og erindres dér i forhold til den omgivende virkelighed.


spectator (making a shadow of doubt with a flashing light), Peter Frimand, 2011

I Frimands installation Spectator (making a shadow of doubt with a flashing light) krydser tre perceptionsmodi hinanden med betragteren som centrum. I loftet hænger en langsom roterende cirkulær skive, hvorpå der projiceres videobilledet af en hånd der drejer et spejl. Spejlet, der holdes op mod beskueren i videofilmen, foregiver at indfange og reflektere lyset fra en stærk dagslys kilde og veksler med en spejling af beskueren indtil spejlbilledet blændes ud af lyset fra installationens filmlampe. ”Værket refererer til en sansning af forholdet mellem æstetisk oplevelse og virkelighed. Mellem håndens forsøg på at fastholde og gengive virkeligheden og det der er en ofte ikke-synlig virkelighed omkring kunsten: betragteren;udstillingsgæstens eget slørede spejlbillede”. Som hos Buchardt oplever betragteren her en montagelignende form anvendt i et tid-rum kontinuum, der skaber et frirum for refleksionen. Men den næsten chokagtige vekslen mellem repræsentationen af kunstnerens forsøg på at indfange virkelighedens forskellige fremtrædelsesformer (billedsekvensen med hånden der drejer spejlet) og betragterens samtidige oplevelse af sig selv i udstillingsrummet (spejlbilledet af betragteren selv) konfronteres det æstetisk rum og refleksionen med overvågningsteknologiens idé om objektivitet. Som Frimands titel siger, det æstetiske og den seende virkelighed krydser blik i ”a shadow of doubt with a flashing light”.


spectator (making a shadow of doubt with a flashing light), Peter Frimand, 2011

spectator (making a shadow of doubt with a flashing light), Peter Frimand, 2011.
Programmeret lys og Full HD video, motor, lampe, projektionsskive, spejl 
En roterende skive hænger fra loftet og drejer rundt ved en motor. På den ene side af skiven er en projektionsskærm, hvor der bliver projiceret en video af en hånd, som holder et spejl, og på den anden side er monteret et spejl, der reflekterer lyset fra en lampe. Værket tager hele rummet i brug ved henholdvis at kaste projiceringens og lampens refleksion rundt i rummet, og spiller derved på både en rumlig og tidslig faktor i forhold til tilskuerens oplevelse af refleksion og samtidighed.

Dokumentationsvideo her:
Sammenfattende har Frimand og Buchardt en kritisk tilgang til enhver tendens til kulturel dominans – om den tager form som den mediebårne virkelighed eller i overvågningssamfundets mekanismer. De deler en grundlæggende skepsis overfor det normative; rum og gaders postulerede anonymitet eller billedskærmens tilsyneladende objektive billedstrøm, og de arbejder ’taktisk’ for at bruge en term fra Michel de Certeau, og med en vis desillusionerende eller i hvert fald en postutopisk idé om virkeligheden. Relationerne som disse to kunstnere skaber til virkeligheden har meget til fælles med Bertolt Brechts idé om, at kunsten skal formidle en fremmedgørelse, der skal forstyrre den ’normale’, normative og socialiserende billed- og sanseerfaring.

Dorthe Abildgaard






Artiklen (redigeret) blev publiseret i Skovhusnyt nr. 5/11.29. årgang i forbindelse med Buchardt og Frimands udstilling Site & Vision 24.9 – 6.11 2011 i Skovhuset ved Søndersø.

1. Michel de Certeau, The Practice of Everyday Life. Berkeley:University of California Press, 1984, p.xix.

Dorthe Abildgaard 
(f. 1964) er uddannet cand.phil. i kunsthistorie fra Københavns Universitet med studier ved La Sapienza universitetet i Rom og ophold på Accademia di Dinamarca.
Hun har arbejdet som kunstnerisk leder af Skovhuset ved Søndersø 2006-2012 og som curator ved Billedkunstcenteret og Center for Dansk Billedkunst 1999-2005, hvor hun bl.a. har kurateret det danske bidrag til Venedig Biennalen i 2001 med kunstnerne Ursula Reuter Christiansen og Henning Christiansen; Michael Elmgren og Ingar Dragsets bidrag til Sao Paulo Biennalen i 2003, og i samarbejde med Marianne Krogh Jensen, Jakob Jakobsen og Henriette Heises ’Info Center’ til Melbourne Biennalen i 1999 foruden at hun har kurateret en række danske og internationale udstillinger ved Sorø Kunstmuseum 1995-1999. Dorthe Abildgaard har endvidere skrevet artikler om dansk samtidskunst i international perspektiv for internationale og nationale tidsskrifter, og konciperet og realiseret seminarer med danske og udenlandske kunstnere.



En stor tak til Dorthe Abildgaard for denne artikel.
LB










Spectator 


- dokumentationsvideo her:




Nobody Is Interested In The Future

http://www.youtube.com/watch?v=4nG-GWoQLio

The Future Does Not Need Us

http://www.youtube.com/watch?v=4nG-GWoQLio


Interview med Lars Buchardt in the art magazine Superpaper

(pg 8 in pdf) 

http://bondigeekmedia.blob.core.windows.net/dasplatforms/media/pdf/Issue%2023.pdf